Annestuds - en side om min slægt

 

  Morfars søskende  
  Mor, Far og os 3 søskende  
  Album 2  
  Album 3  
  Maries Dagbog  
  Album 4  
  Album 1  
  Forside  
  Slægtsforskning  
  Min Mors slægt  
  Min Fars slægt  
  Brovst i dag  
  Børnene i Østbirk  
  Gæstebog  
  Morfars slægt  
 

Marius og Anna

morfarstor  mormorstor 
Min Morfar Marius Poulsen Knøsgaard Min Mormor Anna Christine født Jakobsen 

Min Morfar blev født i Aaby d.4.juli 1877.  Han blev næsten 100 år og døde d. 21.august 1975.  Mere om hans slægt her

morfar cykel

Et sjovt billede fra Morfars ungdom - det er ham til venstre.

Følgende, som fortæller noget af hans historie, er fra en artikel, som blev skrevet i anledning af hans 90 års fødselsdag.

Morfar 90

 

"Knøsgaard stammer fra Aaby sogn, og han var i sine drengeaar hyrdedreng som mange andre dren­ge paa den tid. Senere lærte han karetmagerfaget og arbejdede nogle aar paa Sjælland, bl.a. i Ballerup, hvor han lærte sin hustru at kende. .....

Mistænkt for æbletyveri

I 1901 kom Knøsgaard til Brovst og kom til at lave trillebøre paa C. O. Jensens maskinfabrik. Han havde et værelse i baghuset til den ejendom, som slagter Kronborg se­nere ejede.,

Skæbnen ville, at, der en aften blev et meget stærkt tordenvejr, og en pige, der tjente paa Nymark, turde ikke gaa alene hjem. Knøs­gaard var dengang som nu meget ridderlig, og han tilbød i al ærbø­dighed at følge pigen hjem, en handling, der skulle dølges nøje paa - den tid, da god skik forbød en ung mand at følge en pige hjem, naar han i forvejen var forlovet, og det var Knøsgaard.  Hans pige var i Ballerup, og hun maatte for alt i verden ikke faa at vide, at han havde fulgt en anden til døren, om det saa havde tordnet og lynet nok saa meget!

Der var maaske heller aldrig blevet mere ud, af den historie hvis ikke pigen, han fulgte hjem i taknemmelighed havde givet ham tre-fire smukke røde æbler fra sin husbonds have. og disse æbler blev skyld i, at Knøsgaard blev mistænkt for æbletyveri idet haven var blevet plyndret for æbler den selv sammen nat, som Knøsgaard i smug fulgte pigen hjem.

Havens ejer anmeldte tyve­riet, og en eller anden havdeset Knøsgaard i en sen af ten­time vandre hjem, og derefter varede det ikke længe, før lo­vens haandhævere aflagde besøg paa karetmagersvendens værelse og fandt æblerne, som haveejeren hurtigt identificere de som stammende fra sin plyndrede have Men ingen sjæl kunne faa Knøsgaard til at forraade pigen, der havde givet ham æblerne, og først da pigen erfarede sagens alvor, blev Knøsgaard "frikendt" paa pigens forklaring!

Da vandet brændte

Knøsgaard var ivrig cykelsports­mand i sin tidligste ungdom, og omkring aarhundredeskiftet deltog han i et cykelløb til Aalborg, hvor en af præmierne var en carbidlygte til cyklen. Knøsgaard vandt lygten, og den blev tændt og beundret af det store publikum der var mødt op for at hylde sportsheltene.

Den lange hyldest bevirkede imidlertid, at gasflammen efter­haanden blev noget lille, og da Knøsgaard og hans kammerat paa hjemvejen kom gennem Lindholm, var lygten formedelst vandmangel ved at gaa ud. De bankede derfor paa hos et par ældre menne­sker og bad om lidt vand til deres lygte; men det skulle de aldrig have gjort.

De gamle folk vidste, at vand ikke kan brænde og da de alligevel saa, hvordan lampen lyste op, da Knøsgaard, fra den laante flødekande hældte det rene vand paa lampen, var de helt sikre paa, at de havde med noget djævelskab at gøre, og de var glade, da de igen var alene i stuen.

Kontrolbestyrer for arbejdsmændene.

Det vil sikkert undre mange, at høre, at Knøsgaard ogsaa har været kontrolbestyrer for arbejdsmændene i Brovst; men det er ikke de­sto mindre rigtigt.

Under første verdenskrig blev han af amtsarbejdsanvisningen i Hjørring paalagt dette hverv. Der var ingen, der ville antage Knøsgaard for at være særlig fagfor­eningsvenlig, og det hændte da ogsaa ­at der blev nogle mindre gnidninger, naar arbejdsmændene kom og skulle kontrolleres een time om dagen kunne der kontrolleres, og tiden blev overholdt paa sekundet.

Chr. Peter Christensen var formand, men ogsaa han maatte, nøje overholde tiden, ogsaa om fredagen, hvor han skulle udbetale understøttelse og derfor døjede med at komme til tiden Der var ogsaa medlemmer, der gerne ville kontrol­leres paa en anden tid, fordi de for. eks. skulle paa fjorden efter lidt, fisk, men der var ingen pardon,

- Min kone og jeg, siger Knøs­gaard, havde i 1928 den glæde, at vi til vort sølvbryllup modtog en smuk hilsen fra Christian Peter, som vi indtil da havde troet var en af vore værste fjender.

Kørekort uden køreprøve

M.P. Knøsgaard var en af de første i Øster Hanherred, der havde bil. Hans første vogn var en tysk bil af mærket "Podins", Den havde udvendig gearstang og bremse.

                      Bilen skaffede ham mange glæder og sorger og det fortælles, at han engang skulle køre en tur med politimesteren, men desværre var bilens bremseaggregat sendt til reparation, men de besluttede alligevel at tage turen, for de mente, at de kunne lade vognen rende ind i, hvis en uforudset" situation skulle opstaa, og svendene paa værkstedet fik besked paa at stille et par sække spaaner ind i garagen til at tage stødet af naar turen var slut!

Siden han i 1923 fik sit kørekort, for øvrigt uden undervisning eller prøve har Knøsgaard været en ivrig bilist, Saa sent som i 1966 kørte han til Snoghøj og besøgte sin søn,                   

Af tillidshverv har Knøsgaard haft mange, Han har været forsikringsselskabet Absalons repræsentant i 46 aar, han blev sognefoged i Brovst i begyndelsen af trediverne og var indtil 1966 formand for sog­nefogedforeningen i Øster Hanherred. Han er stadig i bestyrelsen for sognefogedforeningen i Hjørring amt,

Sognefogedhvervet giver ikke me­get arbejde nu om stunder, og karetmagerhvervet er for længst opgivet.  Nu er der et moderne bogtrykkeri i det tidligere karetmagerværksted.  Der er bleven megen fritid for sognefogeden, og han elsker at rejse.  I de allerseneste aar har han saaledes besøgt baade Svejts, Italien, Tyskland, Frankrig, Holland og Belgien, og han glæder sig igen til sommer at se fremmede lande.  Men der er vist sat en dag af til 90-aars fødselsdagen i juli.

 fortsæt