Annestuds - en side om min slægt

 

  Morfars søskende  
  Mor, Far og os 3 søskende  
  Album 2  
  Album 3  
  Maries Dagbog  
  Album 4  
  Album 1  
  Forside  
  Slægtsforskning  
  Min Mors slægt  
  Min Fars slægt  
  Brovst i dag  
  Børnene i Østbirk  
  Gæstebog  
  Morfars slægt  
 

 

Min farfar startede sin kariere, som lærer i den sidste del af 1800-tallet og dengang var tonen en ganske ande, når en ung lærer skulle starte i et nyt embede.

Dette brev er et eksempel herpå og den respekt kunne vi lærere godt bruge noget mere af i dag :-)

 

"Johannes Clausen                                                   

Doctor Philosophiæ

Biskop og Superintendent                                                               over Aarhus Stifr,

Kommandør af Dannebrog og Dannebrogsmand.

 

Gør vitterligt, at den hidtidværende Andenlærer ved Voel skole Seminarist Peder Christian Pedersen for mig har forevist det ham af Skoledirektionen for Hjelmslev og Gjern Herreder under 19.5eptember d.A. meddelte Kaldsbrev til herefter at være Lærer ved Tvillum Skole i Gjern Herred, Aarhus Amt, og Kirkesanger ved Tvillum Kirke, saa erkender bemeldte Hr. Pedersen som lovlig kaldet til dette Embede og fremsendes tilStedets Sognepræst, velærværdig Hr. Pastor Larsen, første Søndag ske kan, at indsætte ham som Skolelærer, at anmelde ham som saadan fra Prædikestolen, at oplæse hans Kaldsbrev samt denne min kollats, lægge ham på Sinde at varetage sit Embede med Kristelig Troskab i Overensstemmelse med den af Ham aflagte Hellige Ed og iøvrigt tale til hans Bedste, anbefale ham til Menighedens Velvilje og navnlig til Skolebørnenes Forældre samt formane dem til at gå ham i Møde med Kærlighed og understøtte hans redelige Bestræbelser til Børnenes Bedste, at han kan forrette sit Embede med Glæde og ikke sukkende.

Jeg nedbeder Herrens Velsignelse over Ham og hele den Menighed, at al hans Gerning må ske til Guds Ære og Kristelig Oplysnings Fremme.

Aarhus Bispeembede, d.3.0ktober 1896.

I Biskoppens fraværelse H.Sørensen.

Kollats for Hr. Peder Christian Pedersen som skolelærer og Kirkesanger i Tvillum i Gjern Herred, Aarhus Amt."

 

farmorogfarfar

En statelig herre og hans hustru

 Og en menneskealder senere stod der sådan her i avisen:

Fhv. lærer Chr. Pedersen, Østbirk, død

I en alder af 87 aar er fhv. lærer C h r. P e d e r s e n, Brovst, afgaaet ved døden. Lærer Pedersen virkede i 25 aar som førstelærer ved Østbirk skolevæsen, indtil han i 1931 tog sin afsked.

Paa mange maader kom lærer Pedersen til at sætte sit præg paa Østbirk, og han kom til at staa som forgrundsfigur indenfor byens for­eningsliv. Han var i en aarrække formand for bl. a. Borgerforeningen, og da Forsvarsbroderselskabet for Østbirk og Omegn blev stiftet, var det ham, der tog initiativet, og som formand forstod at være det samlende midtpunkt for foreningen.

I skolen. arbejdede han klogt, og med den naturlige begavelse og forstand, han besad, forstod han at bringe sin viden videre til børnene. Lærer Pedersen gjorde ingen forskel, og i skolen var vi alle hans elever. Endnu nyder mange af os godt af den undervisning, der blev os til del, og endnu tales med ærefrygt om den gamle lærer, der ved sin personlighed. forstod at indgyde respekt og at holde orden. 

Foreningslivet i Østbirk, der i saa mange aar har nydt godt af lærer Pedersens virke, vil slutte op herom og i respekt mindes hans indsats paa mange omraader. Men stærkest vil mindet staa hos hans gamle elever, som holdt af ham og aldrig vil glemme ham.      pjj.